Den dag Walter fandt en smutvej

Den dag Walter fandt en smutvej

Tæt ved hvor vi bor er der en stor græsmark. Walter elsker at gå tur der, for rigtig mange hundeluftere i området bruger den og rigtig mange lader hundene løbe uden snor, så de rigtig kan lege og bruge energi. Walter plejer at kaste sig ned i græsset når vi kommer derned og mosle lidt rundt, især når der lige er slået af til hø, for så kan han mosle rundt i høet. Der er trådt en sti hele vejen rundt om marken og langs kanten er der skov.

En dag hvor vi gik tur, løb han som sædvanlig uden snor. Nede i bunden af marken fandt Walter en sti mellem træerne, . Jeg forsøgte at lokke ham tilbage med en godbid, men han kiggede bare lumsk på mig, råbte ”NÆÆÆH”, og så vendte han sig og fortsatte ned ad stien, som var meget stejl. Og væk var han. Jeg måtte klatre ned mellem træerne så hurtigt jeg kunne for at få ham indfanget igen. For enden af bakken ligger stien rundt om søen. Jeg kigge til venstre. Og så til højre. Stien var tom. Ingen Walter… Pludselig ser jeg tre ænder svømme i raketfart 10 m ude i søen. Og hvem kom svømmende bagefter sine nye legekammerater?? Walters hoved… Det tog lidt tid at få ham lokket op ad vandet. Mest fordi han lige skulle overtales til at vende om og derefter svømme de godt 25-50 m hen til den lille strand hvor han kunne komme op…

Og så troede man lige at det var det… men ak

Bakken op til marken var for stejl til at bestige igen, så vi går op gennem skoven – valget står mellem en sandet grussti og en tør skovbund. Jeg troede den sidste løsning var den bedste. Det var det ikke. For sådan en blød skovbund indbyder jo til at man skal trille sig. I hvert fald hvis man er en hund. Og Walter er en hund med stort H. Jeg tog et billede af Walter og sendte det til min kæreste, og bad ham gøre bruseren klar.

Og da vi kom hjem skulle Walter i bad… men det er næsten en historie i sig selv…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *